De bedste Amarone-vine er ofte dem, der kommer fra Classico-området og dem, hvor man har prioriteret druen Corvina i blandingen. En Amarone vil altid være karakteriseret ved stor intensitet og fylde, dog uden at blive for tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. I duften finder man righoldige aromaer af kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder. En god Amarone fra en god årgang kan lagre meget længe, ofte 10-20 år.
De klassiske druesorter i området er Corvina, Rondinella og Molinara, som benyttes til både Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Classico Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.
Fuldblods-Ripasso fra legendariske Brigaldara. Blød og fyldig med en perfekt afrundet smag af mørke kirsebær, modne blommer, chokolade og et strejf af valnødder.
Amarone Classico lager et år på barriques og to år yderligere på store fade, for ikke at give for kraftigt aftryk af fad i vinene. Det er om noget en af de få amaroner der vinder ved lagring i kælderen
Dette er Valpolicellas kraftigste rødvin med utrolig koncentration og kompleksitet. Fremstillingsmåden er grundlæggende den samme som for Recioto, dog med den afgørende forskel, at vinen gæres tør.
Hustes vine er fyldige men ikke overgjorte, komplekse og saftige. Der benyttes både små og store fade i produktionen. Brigaldara's Amaroner kan sagtens drikkes unge, men de udvikler sig også fantastisk over tid.
Amarone Vaio Meget mørk rød farve, mere mod det orange/brune i kanterne men med en lilla næsten sort kerne. Intens lugt. Mørke bær. Naturligt alderspræg med både skovbund og let mose De mørke bær dominerer også i smagen der er kraftig. og meget lang. Velafbalanceret og med bløde taninner. Tror denne har power nok til[...]