Oltre Piano Primitivo fra Puglia er en robust og kraftfuld rødvin, der byder på aromaer af modne bær, krydderier og et hint af chokolade. Vinen afspejler det varme og solbeskinnede klima i regionen.
I en tid hvor mange apuliske producenter, inspireret af områdets succes, har ladet sig friste til at sænke kvaliteten markant for at holde priserne, har Apollonio insisteret på fortsat at lave kvalitet. Apollonios vine har gennem alle årene været sikre hits hos vores kunder, da de favner særdeles bredt. Oplagte vine både til sommerens grill-aftener og vinterens mere mørke og kolde stunder. Salice Salentino er som oftest den mest krydrede. Primitivo Terragnolo har nærmest noget urtet over sig, mens Salento Rosso Valle Cupa nok trumfer begge i koncentration. Som toppen på kransekagen finder vi Copertino Riserva Divoto, som til gengæld spiller på lidt mere modenhed grundet den ekstra fadlagring