Smagen er stor og magtfuld, og selvom vinens alkoholprocent er i omegnen af 15 %, bibeholdes elegancen og harmonien, takket være en superfin tanninstruktur og en aromarigdom der er helt unik.
Vanvittig flot aroma byder dig velkommen med indtryk af kysten, skovbund, den salte havluft og røde frugter. Superelegant på tungen med levende, frugtige præg, en nærmest umami-agtig fylde, silkebløde tanniner og en frisk syre.
Oprindelsen i det kølige Mendocinos Coastal Vineyards fornægter sig ikke. En cool climate-stil som man kun kan ønske sig i en Pinot Noir: Sprød, elegant og alligevel med stor kompleksitet.