Chassagne-Montrachet Rouge fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra Les Bouchons de Corvée, en lille parcel på 0,25 ha. i den sydøstlige del af kommunen. Parcellens dybe, lerholdige undergrund egner sig perfekt til produktion af rødvine, og forklarer, at den i 1972 blev beplantet med Pinot Noir. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender ingen ukrudtsmidler. Siden 2015 har parcellen i øvrigt været i overgang til økologisk dyrkning.
Chassagne Montrachet Kommune:
Kommunen Chassagne-Montrachet ligger som umiddelbar nabo til kommunerne Saint-Aubin, Puligny-Montrachet og Meursault i Côte de Beaune i Bourgogne. Her finder man nogle af Frankrigs bedste og dyreste hvidvine Grand Cru markerne Criots-Bâtard-Montrachet samt le Montrachet og Bâtard-Montrachet, som Chassagne deler med Puligny.
Men kører man i Chassagne-Montrachet forbi Saint-Aubin dalen, møder man pludseligt mere Pinot Noir i markerne end Chardonnay. Selvom det ofte er hvidvinene, som får mest opmærksomhed i området, beviser flere producenter klart, at man også kan lave spændende rødvine i Chassagne-Montrachet.