Adventskalenderen indeholder 4 flasker med 37,5 cl. pr flaske.
Én af julens mange rare traditioner er årets portvinskalender fra portugisiske Graham’s. År efter år forkæles vi med forskellige verdensklasseportvine fra én af verdens førende producenter i den gudesmukke Douro-dal. I år er heldigvis ingen undtagelse, og der er virkelig noget at se frem til.
Adventskalenderen i år indeholder 4 flasker af 37,5 cl portvin fra Graham’s:
Six Grapes Reserve Ruby (Decanter 95/100 point)
Moden og overdådigt frugtige indtryk af blommer i aromaen og stor og fed fylde. Dybe, frugtige smagsnoter med velafbalancerede tanniner og en imponerende friskhed.
2010 Quinta dos Malvedos (Decanter 94/100 point)
Smukt modnet og elegant sødmefuld. Lette, balancerede tanniner, modne frugtige præg, bær og sorte blommer fylder på tungen i en særdeles luksuriøs oplevelse.
2018 LBV (Falstaff 93/100 point)
Varmende, mørke og sødmefulde præg af kirsebær, en smule blåbærsyltetøj, lette krydderier og små strejf af chokolade.
10 Year Old Tawny (James Suckling 93/100 point)
Virkelig en evergreen med fine præg af kirsebær, valnødder og chokolade i aroma og smag. Herligt fyldig og sødmefuld med en lang eftersmag.