Domaine Albert Sounit – Bourgogne.
Maison Albert Sounit ligger i den charmerende vinby Rully i Bourgogne. Vinhuset har siden 1993 været danskejet. Huset laver en bred vifte af Bourgogne-vine: Crémant de Bourgogne samt hvide og røde Bourgogner fra Côte Chalonnaise. Husets motto er kvalitet frem for alt, og druerne til alle husets vine høstes manuelt (i hånd). Der arbejdes kun med druernes naturlige gær. Hvid- og rødvinene lagres på franske egetræsfade, og aftapning sker uden filtrering.
Mercurey Vielle Vignes:
Vinen er smuk, dyb rubinrød. Bouquetten er frugtrig med noter af mørke bær (kirsebær og brombær), og et fint og varmt krydderi (hvid peber). Smagen er fyldig med blide afrundede tanniner.