Arran 10 Years Old er en medium-fyldig dram med flotte citrustoner, der viser en elegance og blød frugt, der på flotteste vis belyser destilleriets ungdommelighed.
Dette kerneprodukt fra Arran er en kombination af maltwhisky, der overvejende har lagret på sherryfade – dog med et lille tilskud af maltwhisky lagret på bourbonfade. Det er en yderst lækker kombination som skaber en fuldstøbt dram med charme og personlighed.
I næsen fornemmes aromaer i retning af sød vanilje, bananer, melon og kakao. I smagen trænger de mere komplekse aromaer igennem med en dyb karakter, der dog aldrig dækker over den klassiske citrustone, som Arran er så kendt og elsket for.
Det er en maltwhisky i dyb harmoni og med balance i centrum. Mange vil opfatte den meget ældre end den faktisk er, da denne ultrabløde stil ikke er hverdagskost for en “blot” 10 år gammel maltwhisky.
93 points i Jim Murray´s Whisky Bible