Lochranza Destilleri – Isle of Arran, Skotland.
I glasset står en smuk whisky – gylden i farven og med en fantastisk duft – rig og intens aroma af muskatnød, søde bagte figner, sultana og sorte kirsebær – duften blot udvikler og udvikler sig nærmest for hvert minut og nye elementer fremtræder. På paletten er der frugtkage med ristede mandler og kanel – en frisk citrus-tone som altid hos Arran og appelsin-skal og mandarin. Honning og bagte abrikoser breder sig smukt i den lange finish hvor hints af hvid peber ligeeldes popper op. En utrolig kompleks dram men en smukt cremet finish – prøv den til et stykke mørk chokolade og lykken er gjort!
kun 3000 flasker produceret.