Vietti SRL – Piemonte, Italien.
Druer fra vinmarker i Agliano Terme, i La Crena-området og fra andre landsbyer i Asti-bakkerne. Vinstokkene på disse vinmarker er mellem 25 og 40 år gamle og dyrkes med den klassiske Guyot-beskæring, med 4.500 planter/ha. på en klassisk undergrund af mergel (ler og kalk).
Vinen har en intens, rubinrød farve og en meget åben duft, med sarte nuancer af violer, vilde roser og mørkere toner af modne, røde kirsebær. Smagen har en god balance mellem frugtsødmen og den lurende sprødhed, hvor tanninen giver et godt modspil til de mere eksotiske frugttoner. Vinen slutter med god struktur og kompleksitet, og – igen – med lækre nuancer af kirsebær.