Boroli di Cascina La Brunella er ikke en traditionel vinfamilie fra Barolo med en historie om generationers hårde arbejde i vinmarkerne og transformation fra ydmyge bønder til succesrige vinproducenter. I stedet kommer Boroli-familien fra Piemonte og har gennem de sidste 150 år skabt stor succes i tekstilindustrien og senere i forlagsbranchen.
I løbet af 1990’erne begyndte femte generation, Silvano og Elena Boroli, at drømme om en ny vej i livet. Som Silvano udtrykte det, ønskede de at “komme lidt væk fra tidens hektiske tempo.” Begge passionerede vinelskere og livsnydere så de en naturlig overgang til en tilværelse centreret omkring vin og gastronomi.
I 1997 købte de vingården Cascina La Brunella, naturskønt beliggende på en bakketop bag Castiglione Falletto i hjertet af Barolo. Kort efter tilføjede de også Locanda del Pilone, smukt placeret på toppen af Madonna di Como, blot fire kilometer syd for Barbaresco.
Seneste besøgte vi selv den fantastiske ejendom, der er totalt beklædt med stave fra brugte vinfade, i sommeren 2023 hvor vi havde fornøjelsen af at nyde hele deres store program.