G.D. Vajra – Barolo, Langhe, Piemonte.
G.D. Vajra er et forholdsvis nyt vinhus for regionen sammenlignet med mange af de andre vinehuse, der ligger flere generationer tilbage – og Vajra er sandsynligvis det første i Piemonte, der arbejdede med økologisk vindyrkning. Man ligger smukt placeret, omgivet af Alperne på en forholdsvis høj placering tæt ved selve byen Barolo. Her vokser druerne langsomt og forsigtigt og får meget fine, frugtige præg i vinene.
G.D. Vajra’s vine kan bedst genkendes på sin lidt kølige og elegante stil, hvilket skyldes, at en stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde. Det er vine med en vin mineralitet, som rigtig mange sætter pris på. Flere af vinene kan endda have en snert af Bourgogne over sig med deres lette, elegante, frugtige stil med røde bær i centrum. Det er samtidig vaskeægte Barolo, som vi er rigtig mange, der elsker det. G.D. Vajras vingård ligger i Vergne, den højest beliggende landsby i det vestlige Barolo-område, kun tre kilometer fra centrum af Barolo.
Barolo Coste di Rose.
Frugtige indtryk af blommer, kirsebær, solbær og blomster byder dig varmt velkommen, når du stikker næsen til glasset. Du får også masser af saft og kraft, frugt, fylde, stjerneanis, mynte og tanniner, der understøtter vinoplevelsen. En lang finish med fine indtryk af mynte og mineraler runder af.