Denne forrygende whisky er en komposition af nogle af de mest exceptionelle fade fra BenRiachs enorme lagre af gammel whisky. Den er aftappet ved helt naturlig styrke.
Whiskyen har en fantastisk flot gylden farve. I næsen kommer der indbydende toner af honning, krydderier, æbler og en lille smule tørv samt noget af eg.
Smagen er en eksplosion af aromaer med toner af honning, Oloroso-sherry, kakao og æbler godt understøttet af en fascinerende lækker citrusnote, sød tørv og vidunderlige trænoter efter de mange år på fad. Det er ganske enkelt en exceptionel whisky.
BenRiach 25 Years Old er bl.a. blevet udmærket med guldmedalje ved ”International Wine & Spirit Competition” i 2012.