Braunstein har skabt et kompromisløst produkt skabt med en kærlighed til de gode råvarer og øje for hvordan de hver især kan gå op i en højere enhed. Braunstein Whisky Edition E:2 er lavet på særligt udvalgt tørverøget malt, som bryggeren forvandler til den velduftende ‘urt’, der indeholder den alkohol der skal udvindes i destillationsprocessen.

Som noget helt særligt for Destilleriet Braunstein destilleres der en enkelt gang på det kombinerede kolonne- og pot still apparat. Det giver et meget rent destillat med en fin karakter af frugt, malt, tørv og røg. Den nydestillerede spiritus fortyndes nænsomt med kildevand til en alkoholstyrke på 63,4 %, hvilket giver de ideelle betingelser for at trække de bedste aromaer ud af det træfad, hvor den skal tilbringe de næste år.
Braunstein Edition E:2 er lagres på et 190 liters amerikansk egetræsfad, der tidligere har indeholdt Bourbon whisky. Langsomt vil fadets aromaer af chokolade, vanilje og tørret frugt kærtegne alkoholen og en markant whisky vil udvikle sig. Alkoholen skjuler i sine første aromanoter røgen. Lun whiskyen i glasset og den vil stille folde sig ud. Når de første dråber rammer ganen træder røgen i karakter. Eftersmagen er lang, markant og helt sin egen. Dette er en whisky der leder tankerne ud til havet og den åbne himmel.
Fadet blev påfyldt torsdag d. 19. december 2007 og vil lagre i destilleriets lokaler på Køge Havn, hvor de naturlige omgivelser også vil sætte deres subtile fingeraftryk på whiskyen igennem årene, indtil den er moden til at komme på flaske. Whiskyen tappes i et meget begrænset antal flasker og er med andre ord en “once in a lifetime” oplevelse.