Lucien le Moine.
Bag Lucien le Moine i Bourgone finder man Rotem og Mounir Saouma, som siden 1999 har produceret Bourgognevine af en ganske særlig karat. Parret er blevet berømte for deres kompromisløshed og for deres innovation. Listen over de udmærkelser de har opnået i årenes løb, er ganske enkelt imponerende. Rotem og Mounir – oprindeligt fra henholdsvis Israel og Libanon – deler en fælles og stor passion for Bourgogne og dets druer, Chardonnay og Pinot Noir.
Chassagne – Montrachet.
Denne appellation er lidt et unikum da den dækker over flere kommuner i Cote de Beaune. Der produceres både rød og hvid i appellationen, men det er helt bestemt de hvide der tegner den vinøse profil. Store Chardonnay’er, ikke matchet nogle andre steder i verden finder man her.
Der er ca. 300 hektar med vinmarker, hvorfra der tilsammen producerer lige under 2 millioner flasker vin årligt Med 50 marker med 1’er Cru klassifikation og 3 ikoniske marker med Grand Cru klassifikation. De hvide vine er ofte kendetegnet ved en høj smagsintensitet, fedme i frugten, god mineralitet og en anelse røg meget subtilt blandet ind. Denne udgave fra Le Moine er ingen undtagelse. Her er fuld tryk på duften, fadet tydeligt men helt afstemt med dybden i frugten, og en lang lang finish