2001 Chateau Mouton Rothschild er en vin med finesse i højsæde – elegancen i frugten er sjældent set og dybden i frugten er perfekt afstemt til vinens lange liv. 2001 er en ægte Bordeaux med klassiske noter af solbær, læder, tobak, cedertræ, blyantspids og jordbund. Alt er bundet perfekt sammen af en flot struktur med fine men bestemte tanniner og en flot syre til at give liv og stramme op.
Den legendariske Mouton – Eneste vin nogensinde forfremmet i 1855-classifikationen.
I juni måned 1973 blev der fra ministeriet i Paris udstedt en bekendtgørelse, der forfremmede Château Mouton Rothschild fra 2. til 1. Cru. Og det blev fejret med en fornem etikette af selveste Pablo Picasso.
”First I am, second I was, I Mouton do not change”… blev en sætning, som blev bemærket verden over.
Hvert år forsynes de ædle flasker Chateau Mouton Rothschild med en ny og spændende kunstetikette, hvor alverdens kunstnere igennem årene har sat deres præg på en af verdens fineste, største og mest berømte vine.
Ejendommen (Château Brane-Mouton) blev i 1853 erhververet af Baron Nathaniel de Rothschild fra den engelske gren af den berømte bankfamilie. Han ændrede slottets navn til Mouton Rothschild. I 1922 overtog hans barnebarn Baron Philippe de Rothschild roret, og i de næste 65 år forvandlede han vinen og ejendommen til måske verdens mest berømte. I 1924 tappede Baron Philippe hele årgangen på slottet, hvilket var revolutionerede på daværende tidspunkt. Og i 1924 opførte han den mere end 100 meter lange kælderbygning, som også i dag er en af ejendommens attraktioner. Og i 1945 indførte Baron Philippe traditionen med at lade en kunstner udsmykke etiketten på vinen. Baron Philippe har også opført et fantastisk vinmuseum, som hvert år tiltrækker tusindvis af vinentusiaster. Museet blev indvidet i 1962.
Siden 1988 er det Baron Philippes datter Baronne Philippine, der har overtaget ansvaret for ejendommen og en af verdens mest beundrede vine.