Chateau Pontet-Canet – Pauillac, Bordeaux, Frankrig.
Pontet-Canet er uden tvivl en af de mest efterspurgte vine fra Pauillac, og helt klar også en af de bedste. Ofte er det næsten umuligt at opdrive Pontet-Canet i ”en-primeur handlen”, da den nærmest rives ud af kældrene hos négocianterne, næsten uanset prisniveauet.
Derfor er det ikke en overdrivelse at sige, at denne vin er et internationalt investeringsobjekt, som tilmed altid scorer nogle af de aboslut højeste ratings i hele Bordeaux.
Årsagen til vinens popularitet skal først og fremmest findes i dens fantastiske høje kvalitet, der kan tilskrives utroligt dygtigt håndværk med en lang tradition bag sig,
Med håndplukning, usædvanlig streng sortering af druerne, installation af temperaturstyrede rustfri ståltanke og en løbende revurdering af vinifikationsmetoderne har dette slot ganske enkelt formået at lave en topvin, der sidestilles med de store vine fra området.
Slottet har været økologisk certificeret siden 2010, og var det første Cru Classé-slot i hele Bordeaux
til at blive certificeret. Efterfølgende blev de også biodynamisk certificere
Som en ekstra bonus ligger Pontet Canet i Pauillac i godt selskab, lige syd for selveste Château Mouton Rothschild.