Marchese Antinori Chianti Classico Riserva imponerer med en intens rubinrød farve. I aromaen får du noter af moden, rød frugt balanceret med hint af vanilje og krydderier. På tungen er vinen fyldig og afbalanceret, dyb og velsmagende med bløde og silkeagtige tanniner. En vin med ægte karakter og et fremragende udtryk for det lokale terroir, yderligere kendetegnet ved en lang og vedvarende finish og eftersmag.
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini – en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.