RUM DIPLOMÁTICO Diplomático er internationalt anerkendt for at producere noget af det bedste rom i Sydamerika. Den produceres på Destillerieas Unidas (DUSA), som har produceret højkvalitetsspiritus i mere end 50 år. De råder over 7 destillationsapparater (3 pot stills og 4 kolonneanlæg).
Diplomático har vundet flere end 50 medaljer ved internationale konkurrencer såsom SIP Awards, San Francisco World Spirits, Miami Rum XP, Monde Selection etc. I 2011 opnåede Master Blenderen Tito Cordero stor anerkendelse, da han blev kåret som verdens bedste Master Blender som den første venezuelaner nogensinde. I 2013 gentog han triumfen.
Diplomatico Mantuano Ron Extra Anejo er en ny rom fra den storsælgende romproducent Diplomatico i Venzuela. Denne rom erstatter den tidligere Reserva Extra Anejo og lægger sig imellem denne Reserva og Exclusiva i smagsprofil. Mantuano har en flot blød stil med fin sødme og harmonisk balanceret af en finish med et let krydret præg. Finishen hænger ved længe og der kommer en vifte af tørrede frugter som en lille ekstra hale på smagen. Alt i alt et kanon godt glas rom som kan nydes af så vel nybegyndere og mere rutinerede romelskere.
Når der er Diplomatico i glasset så er alle glade og denne Mantuano fra Venezuela er et meget charmerende bekendskab
Kokkens Vinhus har forhandlet Diplomatico i mange år og vi har et bredt udvalg af varianter som alle sammen på hver sin måde er helt fantastiske, og fra 2019 er vi ydermere blevet udvalgt som forhandler til at være Diplomatico-ambassadør med ekstra stort fokus på netop Diplomatico.