Dos Maderas Rum.
En delikat romblanding fra Barbados og Guyana. To lande med deres egen romstil. Begge lande laver nemlig rom på pot stills og kolonneapparat. Den kraftige og aromatiske rom laves på pot stills og den mere blide og afrundede på mere moderne kolonneanlæg.
Det er en virkelig god rom. Født på samme måde som ”Dos Maderas 5+3” og ”Dos Maderas 10+5 Luxus”. Håndlavet og lagret i Caribien som det første. Herefter sendes rommen til Williams & Humbert Bodega i Jerez, hvor den får en tur i et solera system. ”Dos Maderas” er spansk og betyder netop to slags træ, hvilket henviser til måden rommen lagres og modnes på.