Firmaet er grundlagt af Andrew Symington i 1988 og i 2002 købte man Skotlands mindste destilleri Edradour. Signatory ligger i dag ved siden af Edradour destilleriet. Man bottler her selv Edradour og Signatorys mange forskellige aftapninger og kan bruge det fremragende kildevand som findes på stedet. Der laves bla. Cask Strength Collection, Signatory Vintage, The un-Chillfiltered Collection, Silent Stills, Rare Reserve. Signatory er 3 gange udnævnt til den bedste uafhængige aftapper af det anerkendte The Whisky magazine.
Ballechin er navnet på Edradour destilleriets røget serie, her aftappet som en 10 år gammel Single Malt Whisky ved fuld fadstyrke fra et enkelt fad. Tørvet som Edradour anvender er en særlig indlands tørv der giver en mere dyb og fyldig røg, uden de medicinske og saltet noter man typisk forbinder med røget whisky. Dette er også med til at adskille Ballechin Whisky markant fra de røgede Ø Whiskies.