Enghaven Destilleri – Randers.
Enghaven Rye Whisky No. 2 er tappet på flaske i oktober 2019 og fremstillet på en blanding af maltet byg og umaltet rug fra egne marker. Destillationen var i december 2014. Den er efterfølgende lagret på et ex -bourbonfad – den har alle 5 år været på samme fad.
Smagsprofil
Rye Whisky No. 2. har en fin duft af vanilje, tørret frugt og leder tankerne hen på vild eng og hø. Den rummer sødme i munden i kombination med birk og har en lang og varm eftersmag
Brænderiet Enghaven er en integreret del af aktiviteterne på gården Enghaven, der ligger i den idylliske landsby Mellerup i det naturskønne område på nordsiden af Randers Fjord.
Enghaven er en gammel slægtsgård, der har været i familien Moestrups eje siden 1881. Den drives i dag med planteavl, under omlægning til økologi, hovedsageligt med kornsorterne byg, rug, havre, hestebønner og græsfrø. Brænderiet Enghavens er et destilleri, der selv laver alle produktionsprocesserne i egne rammer – fra rugen sås i jorden til whiskyen stilles på bordet.
50 cl
45% alc
Rye whisky: Batch 2
Kun 380 flasker i alt
Dansk
Fremstillet på maltet byg og rug
Lagret i 5 år