Vina Errazuriz – Aconcagua Valley, Chile.
Aconcagua Costa.
Den nye kult vin fra Errazuriz. Denne vin har været længe undervejs og er en kulmination af mange års hårdt arbejde og fokus, for at kunne lave en af verdens bedste Chardonnay vine! Druerne kommer fra Aconcagua Costa og 60% af vinen har ligget på Franske egetræsfade, hvorpå 20% er nye, og resten 1 og 3 år gamle fade. Ydermere er denne vin lavet i samarbejde med en af vores bedste winemakers, Louis-Michel Liger-Belaire fra ikke mindre end Domaine du Comte Liger-Belair i Bourgogne.
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.
I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.