Endnu en fantastisk dejlig rom fra Rommens Vugge på Barbados – Foursquare leverer bare altid i TOP
Foursquare Sagacity Single Blended Rum er den seneste og 11. af exceptionelle Cask Selection-udgivelser fra Richard Seale Foursquare Distillery i 2019 – Aftappet i august 2019.
Foursquare Rum er produceret af R.L. Seale, et af Barbados ældste handelshuse, en familieejet virksomhed, hvis engagement i rom strækker sig fra far til søn siden 1820. Den nuværende Master destiller, Richard Seale, er en af regionens mest innovative blendere og har en passion for at fremstille perfekt rom med god smag.
Foursquare Distillery er, som et af de mest moderne romdestillerier i verden, designet til at være ekstremt bæredygtigt.
Foursquare rom er lavet på melassen fra lokale sukkerrør. Den gæres langsomt i 44 timer med gær fra Sydafrika og bliver derefter destilleret. Rommen er en blanding af pot- og kolonne destileret rom. Pot still destilatet giver kompleksitet og smag, mens kolonnen tilføjer balance og aroma. Blandingen gør at Foursquare Sagacity er en Single Blended Rom, præcis som med Single Malt Whisky.
Foursquare Sagacity Single Blended Rum er modnet i en kombination af ex Bourbon og Madeira fade i 12 år. Aftappet i august 2019 ved 48%.
I nælsen finder man fremtrædende bourbon-karaktær med egetræ og vanilje med vinøse undertoner fra Madeira fadet. I munden er Rommen kraftfuldt krydret og med et let syrlig touch fra egetræet som balancerer perfekt ud. De fine søde vinøse noter overtager i finishen og fader stille og fint ud i den meget lange eftersmag – en skøn og smagfuld rom i en utrolig flot stil