Gigondas
Det 1200 hektarer store Gigondas-område ligger nordøst for Châteauneuf-du-Pape og fremstiller kraftige vine med glød, intensitet og varme. Området fik sin egen appellation i 1971 efter en beundringsværdig indsats fra de lokale avlere, som reducerede høstudbyttet og satte strenge krav til druernes modenhed. I det 19ende århundrede blev vinstokkene angrebet af sygdom og oliventræerne tog over, men i 1956 betød en streng vinter at kun de færreste træer overlevede. I begyndelsen af 1960’erne overtog vinen igen de solfyldte skråninger med de brede terrasser og scenen var sat for disse store vine.
Vinstokkene vokser i rødt lerjord og klimaet er varmt og tørt med mere end 2800 solskinstimer om året! Druesorterne fordeler sig således: 75% Grenache, 15% Syrah, 10% Mourvedre / Cinsault. Vinen lagrer efterfølgende 18 måneder på tank før aftapning. Vinen bliver høstet med håndkraft og får en lang ”udblødning” for at opnå mest mulig ekstrakt fra druerne.
Gigondas La Reference 2017
Flot dyb rød og klar farve med modne nuancer i kanten af glasset. Kraftfuld duft af mørke frugter, jordbær, krydderier og lakrids. Smagen fylder hele munden ud med noter af peber, sorte oliven og kirsebær. Fløjlsblød eftersmag, der bare bliver ved og ved…. Giv endelig vinen lidt udfordring i valget af maden. Gerne ”steg med sovs”, vildt eller lam. Vinen går i det hele taget perfekt til kraftige kødretter i de mørke og kolde vintermåneder.
Super lækker imødekommende vin, der er sprængt fyldt med masser af smags så som mørke bær, mørk chokolade og et tuch af kaffe. Vinen går perfekt til de mørke, kraftige retter der er i vinter halvåret.