Glen Ord 2007 46% Signatory 13 YO
13 år gammel aftapning af Glen Ord fra Signatory. Destilleret 04.09-2002 og flasket 10.11-2020. Lagret på Higshead og 496 flasker totalt
DEN ENESTE ENE
Glen Ord Distillery ligger i landsbyen Muir of Ord det nordlige Higland hvor kombinationen af byg fra the Black Isle, halvøen nordvest for Inverness, og vand fra søerne Loch nam-Bannach og Loch nam Eua tilsammen skaber en storslået whisky med en fantastisk aromatisk profil
Halvøen Black Isle nordvest for Inverness er kendt som et af Skotlands bedste steder at dyrke byg. Og netop derfor er det ikke overraskende at Glen Ord er et af en lille håndfuld skotske destillerier, der stadig malter deres egen byg. Destilleriet malter ca. 36.000 tons om året og producerer for tiden malt til flere andre Diageo-ejede destillerier. Glen Ord er Diageos fjerdestørste destilleri i Skotland med en produktion på imponerende fem millioner liter alkohol om året.
På grund af sit høje produktionsniveau har Glen Ord Distillery et større kompleks af lagerbygninger på stedet. De gamle lagre er et specielt syn, da de gennem årene er blevet sorte af fordampet alkohol. Halvdelen af de fade der anvendes på destilleriet, er American White Oak og den anden halvdel er Oloroso Sherry.
Signatory
Signatory er oprettet i 1988 i Edinburg. I 1992 købte firmaet endvidere Edradour, som dengang var Skotlands mindste destilleri, og i samme ombæring flyttede virksomheden firmaadresse til den nuværende lokation i Leith. Her foretages aftapningerne af både Edradour og de mange whiskyes fra Signatory’s brede vifte af forskellige serier. Hos Kokkens Vinhus er vi super glade for Signatory over en bred kam og det er en uafhængig aftapper der aldrig skuffer!