GlenAllachie 2008 Marsala Barrique 12 Års – 57,1%
Så er batch 3 endelig landet i vores butik i Glostrup!
Denne spændende aftapning har resulteret i 307 flasker, modnet på Barrique tidligere indeholdende Marsala – en finish man ikke ser så ofte igen, da det dels er en vin, der ikke er hip mere og derfor ikke drikkes så ofte ( som den burde), samt dels det faktum at producenterne på øen, genbruger fadene i mere end 100 år. Med fadnummer 1851, får du her en dram med 57,1% fra 2008
Klik her for at bestille hele sættet:
https://www.kokkensvinhus.dk/shop/glenallachie-batch-3-exclusively-for-denmark-5-flaskers-sampak/
GlenAllachie
Glenallachie blev etableret i 1967, og den første ”new make” løb fra kedlerne i februar måned 1968. GlenAllachie, som betyder ”The Valley of the Rocks”, blev opført som et resultat af 1960’ernes helt store whiskyboom, hvor den samlede produktion i Skotland blev øget markant over kort tid, primært drevet af efterspørgslen fra det voksende amerikanske marked. De første ejere, som opførte destilleriet, var virksomheden Mackinlays, der var et datterselskab af Scottish & Newcastle Breweries. Den ansvarlige arkitekt på byggeriet var William Delmé-Evans, som også stod bag designet af flere andre skotske destillerier. I 1985 solgte Scottish & Newcastle Breweries selskabet Mackinlays til Invergordon Distillers, og i 1989 blev GlenAllachie en del af Campbell Distillers (det nuværende Pernod Ricard). I oktober måned 2017 blev destilleriet opkøbt af den legendariske Billy Walker og to forretningspartnere.
Billy har fra første færd af, højnet niveauet markant primært ved en meget hård selektering af fade og kvaliteter – resultatet lyver ikke – Glenallachie er helt i top!