Så er batch 3 endelig landet i vores butik i Glostrup!
Denne aftapning er 10 år gammel, destilleret i 2011 og blot flasket 198 flasker, ved den flotte styrke, 61,8%. Fadnummer 4531, så er du til Glenallachie på Bourbon-fad med høj styrke er det her lige din dram
Klik her for at bestille hele sættet:
https://www.kokkensvinhus.dk/shop/glenallachie-batch-3-exclusively-for-denmark-5-flaskers-sampak/
Glenallachie blev etableret i 1967, og den første ”new make” løb fra kedlerne i februar måned 1968. GlenAllachie, som betyder ”The Valley of the Rocks”, blev opført som et resultat af 1960’ernes helt store whiskyboom, hvor den samlede produktion i Skotland blev øget markant over kort tid, primært drevet af efterspørgslen fra det voksende amerikanske marked. De første ejere, som opførte destilleriet, var virksomheden Mackinlays, der var et datterselskab af Scottish & Newcastle Breweries. Den ansvarlige arkitekt på byggeriet var William Delmé-Evans, som også stod bag designet af flere andre skotske destillerier. I 1985 solgte Scottish & Newcastle Breweries selskabet Mackinlays til Invergordon Distillers, og i 1989 blev GlenAllachie en del af Campbell Distillers (det nuværende Pernod Ricard). I oktober måned 2017 blev destilleriet opkøbt af den legendariske Billy Walker og to forretningspartnere.
Billy har fra første færd af, højnet niveauet markant primært ved en meget hård selektering af fade og kvaliteter – resultatet lyver ikke – Glenallachie er helt i top!