Glendronach Distilleri – Highland.
James Allardice etablerede GlenDronach i 1826, og nu snart 200 år efter at de første dråber løb fra kedlerne, er destilleriets fremragende 18 års single malt med respekt opkaldt efter stifteren af destilleriet.
Denne aftapning er en meget kraftig sherrybombe, der efter 18 års lagring på de fineste spanske Oloroso sherryfade, fremstår som en helt unik whisky i en verden der er domineret af lagring på amerikansk eg. En sjældenhed, som kun ganske få andre destillerier kan matche.
Farven er dyb, gylden og meget smuk. I næsen fornemmes en god mængde sødme fra de mange års lagring på sherryfadene. Næsen er uendelig flot og med tid i glasset udvikler den sig nærmest fra duft til duft. Smagen er flot sherrypræget, med en enestående vedholdende lang og blid eftersmag med masser af rosiner, valnødder, chokolade og bunker af tørrede frugter. En sherrytung maltwhisky fra fordums tid – gammeldags på den ægte måde.