Vinhuset Guerrieri-Rizzardi er uden diskussion den mest prestigefyldte producent i det fremragende og samtidig meget smukke Veneto-område. Huset er samtidig blandt de mest ansete i hele Italien. Familien Guerrieri-Rizzardi har været kendt og forbundet med vinavl i mere end to århundreder, og huset er den dag i dag en af de betydeligste jordbesiddere i Veneto-området.
Ved udelukkende at benytte sig af egne marker kan det gamle familiefirma kontrollere, at dyrkningen foregår efter økologisk principper, samtidig med at man har mulighed for at eksperimentere.
En speciel og naturren procedure hos Rizzardi er udnyttelsen af biproduktet græs. Når plænerne ved de forskellige ejendomme er slået, bliver græsset enten gemt til brug som fremtidig humus eller også pløjet ned i jorden, hvor dets kemiske sammensætning passer fint som naturlig gødning og næring for vinstokkene. Smagen fra græsset vil derefter langsomt gengives i vinen som en duft af friske krydderurter.
Den omhyggelige indstilling til markplejen går igen i alle led af fremstillingsprocessen og er i sidste ende en vigtig del af den tårnhøje kvalitet vinene besidder år efter år. Opkøb af de optimalt beliggende marker, investering i det rigtige tekniske materiale og vedligeholdelse af det bestående, samt ovennævnte bestræbelser på et rent økologisk vinbrug, er Guerrieri-Rizzardis kendetegn.
Amarone, der er en af Guerrieri-Rizzardis specialiteter, hører blandt de mest originale og ansete DOCG vine i Veneto og hele italien. Fremstillingen er på mange måder unik, idet der udelukkende anvendes særligt udvalgte druer, der efterfølgende lufttørres, til de mest af alt minder om rosiner – den juice der bliver presset har en markant højre mængde sukker i sig og derfor stiger alkoholen, sødmen og intensiteten i den færdige vin.
Villa Rizzardi 2011 Amarone er et vidunderligt glas vin med charme, personlighed og en utrolig rigdom på smag – det er den perfekte vin til en efterårsdag med en risotto med svampe og et andebryst stegt på panden og efterfølgende tyndt skåret på siden.