Hamilton Russell Chardonnay 2021
Så er der endnu en fantom-årgang af den hvide Hamilton Russel! kåret til verdens bedste hvidvin flere gange! Størstedelen af denne skønne vin gærer på franske fade og en mindre andel på ståltank. Efter endt vinifikation fadlagres vinen 9 måneder på let ristede fade af fransk eg fra den anerkendte bødker, Francois Frere. Tør vi sige “Bourgogne” fra Sydafrika? Ja det tør vi godt for det smager præcist ligeså godt!
2022 – Frigivelse af årgang 2021!
Hamilton Russel Vineyard
Hamilton Russel Vineyard er ét af de sydligste vinhuse i Sydafrika og samtidig ét af de vinhuse, som ligger tættest ved havet. Her fandtes pionererne inden for vinproduktion i den smukke, kølige og maritime dal, Hemel-en-Aarde. Beliggende lige bag den gamle fiskerlandsby, Hermanus. Vinhuset specialiserer sig i unikke og terroirprægede Pinot Noir og Chardonnay. Disse anses af mange ( og af os) som de bedste i Sydafrika og blandt de bedste i den ’nye’ verden.
Her tog ejer Anthony Hamilton Russel over efter grundlægger Tim Hamilton Russel i 1991, og købte senere vinhuset i 1994. Det var dog Tim Hamilton Russel, som købte de uudviklede 170 hektarer land i 1975 efter i lang tid at have ledt efter den sydligste grund i Sydafrika, hvor han mente, at landets bedste koldklimadruer kunne vokse. Anthony Hamilton Russel snævrede senere fokus ind til udelukkende druerne Pinot Noir og Chardonnay, og registrerede vinhuset som et ’estate’, således at man kun må arbejde med druer fra egne marker.
Grundige undersøgelser af jordbunden førte til, at man fandt 52 hektarer stenet, leret og skifferrig jord, som er helt optimal i forhold til den unikke stil og terroirudtryk, man ønskede. Derfor er alle nytilplantninger koncentreret omkring denne jordbundstype.
Anthony og hans kone, Olive, vinmager Emul Ross og vindyrker Johan Montgomery er fuldstændig dedikerede til at udtrykke Hamilton Russel Vineyards terroir i deres vine. De små produktioner og den store efterspørgsel på verdensplan gør dog, at de elegante og unikke Pinot Noir og Chardonnay er svære at få fingrene i.