Alexander Heinrich Riesling Trocken.
Frisk, sprød og frugtig Riesling fra Sydtyskland, nærmere bestemt Württemberg. Da vinen kommer fra den mere sydlige del af Tyskland er den mere frugtig og fyldig, end hvad man normalt ser fra det nordlige Tyskland.
Duftnoterne i vinen er lettere tropiske i deres udtryk, og især fersken og ananas skinner igennem i en yderst behagelig blanding.
Vinen er mineralsk og har en sprød syre – en syre der bærer tydeligt præg af, at vinen kun har været lagret på stålfade.
Dvs der har været fokus på holde en flot rank vin, med en præcis frisk frugt, dybde og læskende karakter.
Nyd gerne vinen sammen med lys fisk, muslinger eller fjerkær.