Highland Park Fire 45,2% – 15 Års
Den kommer som modsætningen til og efterfølger af Highland Park Ice. Det helt særlige touch som lagringen på brugte portvinsfade har tilføjet er super charmerende – der kommer noter af røde frugter, mørk chokolade, nødder, mandler og brun farin alt sammen tæt omslynget med den klassiske let saltede malt-note som Highland Park er kendt og elsket for. Drammen har et let rødlig tone i glasset og lyse frugtige noter samt en touch røg og en meget fin, delikat og lang finish. Det er stadig væk Highland Park uden tvivl men det afsluttende touch er super spændende. Aftapningen kommer i en meget flot udformet rød flaske som præsenteres i en mega fed trækasse – det er smukt både for øjet og for ganen