Elegant cognac produceret for at fejre, at Cellar Master Christophe Filloux tog over for sin far efter 12 års træning. Og det er en smuk cognac. Forholdsvis rustik og meget aromatisk. En kraftfuld cognac med en dejlig lang, kompleks og blød eftersmag.
Jean Fillioux Cognac blev grundlagt i 1880, og husets 25 hektarer vinmarker ligger i Grande Champagne, som er et fremragende område til cognacproduktion. Når man smager en cognac fra Jean Fillioux, er man oftest ikke i tvivl. Huset kan noget helt særligt, og når man efterfølgende smager en aftapning, vækker det typisk minder fra første gang, de fine dråber ramte tungen.