Fidora – Valpolicella, Veneto, Italien.
Denne herlige Amarone er lavet på druerne Corvina (70%), Corvinone (20%) og Rondinella (10%). Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke og derefter lagret 4 måneder på samme. Herefter er fulgt en yderligere modning i hele 60 måneder på europæiske egetræsfade.
Vinen byder på skønne noter af mørke kirsebær, blommer og dadler samt et strejf af kakao og ristet kaffe. I smagen er vinen både fyldig og intens og besidder en skøn, vedvarende eftersmag, der med en fin afstemt og karakteristisk bittersødme fuldender indtrykket af en meget vellavet vin.