Domaine Meo Camuzet – Vosne-Romaneé, Bourgogne.
Domaine Méo-Camuzet er en af de mest berømte producenter i Bourgogne. Det blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet – vinbonde i Vosne-Romanée og repræsentant for Côte-d’Or i det franske deputeretkammer. Han samlede de fleste af de berømte parceller, som ejendommen den dag i dag stadig består af, foruden ved at være den sidste ejer af slottet Clos de Vougeot, inden han solgte det til vinbroderskabet Confrérie du Tastevin. Parcellerne (i alt 2,9 ha.) på Clos de Vougeot, som Méo-Camuzet råder over, er blandt de absolut bedste på denne kendte Grand Cru-mark.
Vosne-Romaneé Les Chaumes:
Méo-Camuzets to parceller på 1. Cru marken ‘Les Chaumes’ udgør ikke mindre end 2 ha., et sjældent privilegium for én producent! Begge ligger desuden ved foden af de berømte vinmarker La Tâche (Grand Cru) og Malconsorts (1. Cru), med en dybere og mere lerholdig jordbund end markerne omkring, og vender optimalt mod øst. Alt dette giver en tidlig modning. De fleste vinstokke er beplantet i 1950’erne og 1970’erne. De ældste vinstokke er sjovt nok dem, som producerer mest, men kvaliteten er fremragende og sukker/syre balancen er perfekt