En af de helt ikoniske vine fra Chianti-regionen, her Montesodi i den store årgang 2015
Castello Di Nipozzano
Placeret forsvarsmæssigt godt på toppen af en klippe med udsigt over dalene og ved floden Arno, ligger slottet Nipozzano midt i en lille by af samme navn og omgivet af slottets vinmarker, der har æren for den store berømmelse idag.
I 1855 kom Marchese Vittorio degli Albizi hjem fra sit fødested i Bourgogne. Marchesen var i familie med de nuværende ejere og var ekspert i vindyrkning. Han introducerede druerne Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah og Pinot Noir til Nipozzano, og de dyrkes alle den dag idag.
Specielt Cabernet Sauvignon og til en vis grad Pinot Noir har nydt godt af mere end et hundrede års aklimatisering og kulturelle traditioner.
De danner, sammen med Sangiovese, grundstammen til de store toscanske vine, og udtrykker stadig personligheden i vinene fra ejendommen.
Montesodi er en vinmark på blot 12 ha, beliggende omkring 400 meter over havets overflade og centralt på Castello di Nipozzanos ejendom. Den er så og sige perlen i samlingen herfra og en legende indenfor Toscansk vin, med et tårn højt niveau årgang efter årgang og en flot evne til at modne i kælderen i mange år.
Under perfekte forhold dyrkes den traditionelle Sangiovesedrue med omhyggelig selektering og mange års erfaring, sammen med en mindre andel af Cabernet Sauvignon, som medvirker til at give Montesodi personlighed og karakter.Vinifikation
Montesodi 2015 har fået 24 måneders modning på egefade, herefter lagring yderligere 1 år på flaske under kølig og konstant temperature i de dybe kældre under slottet.
Resultatet er en mægtig vin med fantastisk duft og fyldig, righoldig, kompleks smag med en nærmest aristokratisk krop og i perfekt balance. Overdådig i sin blødhed, og dens dybe rubinrøde farve skifter først til granatrød efter mange års lagring. Dette er en vin der vil udvikle sig flot over de næse 20+ år