Grappa Nonino – Trentino, Italien.
Nonino Grappa, der betragtes som vel nok verdens bedste grappahus, kommer fra Fruilli i Norditalien. Nonino laver kun grappa og ejer i alt fem destillerier. Huset opfandt enkeltdrue-grappaen i 1984, og deres Merlot blev i 2010 ved New York Ultimate Spirit Challenge ikke blot kåret som verdens bedste grappa, men også det bedste produkt i kategorien brandy og Eau de Vie. Samtidig ranker Paul Pacult, USA’s førende spiritusskribent, Nonino Grappa som én af verdens tre bedste spiritusprodukter blandt samtlige kategorier. Googler du ordet grappa, vil du kunne læse, at det er en slags brændevin lavet på kvaset af vindruer, destilleret på kolonnekedler og efterfølgende blended af forskellige druesorter. Det er også rigtigt i næsten alle tilfælde – bare ikke hos Grappa Nonino. Grappa Nonino er nemlig den eneste grappaproducent, der udelukkende destillerer på potstills.
Attica Cuvée. Attica Cuvéen er en blanding af lagret grappa, der har fået to og et halvt år på limousinefade og 16 års fadlagring på oloroso sherryfade. Nonino anbefaler selv deres grappaer til stort set alt – aperitif, mad, digestif og after dinner drink. Enten ren eller som ingrediens i én af de mange spændende drinkopskrifter, huset efterhånden har udviklet.