For Winemaker hos DAOU Vineyards, Daniel Daou, går hele missionen ud på at skabe vin, som er et rent udtryk for det terroir, den kommer fra. På den måde skiller han sig ikke ud, men hans vine udtrykker ægte Cali-charme og varme på bedste vis.
Da Daou voksende op i Frankrig, var livet som vinbonde en drøm, der levede i ham. Men også en drøm, der virkede uopnåelig, hvorfor den af samme grund gled i baggrunden, mens han levede sit liv. Men den forsvandt aldrig helt. Glæden ved og passionen for vin kunne han ikke skjule, så Daniel studerede og samlede på vin, mens han stiftede familie – nu i San Diego. Daous datter, Katherine, kan f.eks. fortælle, at han altid læste i en vinbog, når hun ville kysse ham godnat.
Det hele begyndte, da Joseph og Marie Daou blev gift i Libanon. Beirut var dengang kendt som Mellemøstens Paris, en moderne og kosmopolitisk by, og Joseph Daou drev ét af de mest succesrige møbelfirmaer i hele Mellemøsten. Her voksede Daniel op, sammen med broderen Georges og de to søstre Marie Jo og Michelle. Efter mange besøg i bedstefarens olivenlunde, fattede de kærlighed til en landlig livsstil. I 1973 udbrød der dog borgerkrig, og et missil landede på fortovet foran familiens hjem og sendte granatsplinter gennem huset. Efter to år med reparationer, fysiske såvel som psykiske, eskalerede krigen, og familien flygtede til Frankrig. Cannes blev destinationen og det var her, omgivet af vinmarker, at Daniel og Georges fandt deres kærlighed til vin.