Pieropan Soave Classico La Rocca 2019 DOC
Denne vin er dyrket, produceret og flasket på gården og er certificeret økologisk – Pieropan Soave Classico La Rocca DOC er en af de helt store hvidvine i Italien
La Rocca-enkeltmarken ligger på Monte Rocchetta bakken, lige neden for middelalderborgen, bygget af Scaligeri-familien, i Soave. Mikroklimaet i marken giver vinen en helt speciel aroma og en distinkt smag. Druerne høstes når de er meget modne, nogle gange helt hen i slutningen af oktober. Det giver en enorm kompleksitet og aromatiske kvaliteter til vinen. 1978- årgangen er den første af La Rocca som enkeltmark. Der er en fantastisk balance mellem den fine syre og den behagelige fedme, som fremkommer ved den nænsomme fadlagring. Pieropan har ingen intentioner om at lave en fadbasse, men søger derimod en mere elegant, finessefyldt og druetypisk karakter. Det lykkes til fulde og vinen er ganske sansebevægende og appellerende og passer især godt til fiskeretter med lette til mellemfede fisk.
93 Points Din Vin Guide ved Thomas Rydberg: ” Fremragende”