Denne vin er lavet på 100 % Tempranillo og de over 30 år gamle vinstokke kommer virkelig til udtryk i glasset.
Vinen byder på en flot rubinfarve, og en indsmigrende duft af brombær, blommer og skønne krydderurter såsom rosmarin og timian.
Smagen er fyldig, med masser af frugt, og de 12 måneder på fad fornægter sig bestemt heller ikke. Både syre og tanniner fra egetræsfadet er super flot integreret og afstemt.
Vinen er oplagt til de mere fyldige retter, gerne med lam eller vildt.
Den kan naturligvis også blot nydes i store glas i godt selskab.