Ron Cristobal – Dominikansk Republik, Caribien.
Fra den Dominikanske Republik kommer denne serie af søde rom – Nina er rom blandet af alderen 8-12 år, lagret tropisk, og den er flasket ved 40%
Nina var navet på det ene af de 3 skibe, som Christopher Columbus brugte til at krydse atlanten for første gang i 1492. Oprindeligt hed skibet Santa Clara, men blev hurtigt døbt Nina som kælenavn. Derfra navnet på denne rom “Ron Christobal Nina”
Som sin lillebror Pinta, så er Nina en meget kompleks rom med en flot næse. Meget balanceret med dybe toner af creme brulee, vanilje, sommerblomster, krydderi fra fadet og lette nuancer af umodne jordbær. I munden breder der sig straks en intens og fyldig smagsnote af myntechokolade og ristede skumfiduser. Finishen bryder på lidt mere vanilje, krydderier, gyldne frugter og en flot dyb tone af sukker og caramel.
En meget flot og kompleks rom til prisen