Quinta de Soalheiro – Melgaco, Portugal.
Quinta de Soalheiro ligger i Melgaco i det nordlige Portugal, helt op til grænsen til Spanien, beskyttet mod vind og vejr af bjergene i området. Her var Soalheiro den første producent til at bruge den særlige, portugisiske hvidvinsdrue, Alvarinho. Den bjergrige region sikrer en optimal kombination af livgivende regn og de rigtige temperaturer, samtidig med, at druerne får rigeligt med sollys. Derfor trives druerne og leverer levende og elegante vine, som er blevet kendetegnende for regionen og for selve vinhuset.Det var her i området, at João António Cerdeira plantede de første Alvarinho-vinstokke i 1974.
Terramatter Alvarinho:
Soalheiro Terramatter Alvarinho Bio er en unik og original vin, der skiller sig ud fra andre vine i Soalheiro-familien. Den repræsenterer en tilbagevenden til vinens naturlige oprindelse og et blik ind i fremtiden. Terramatter er produceret med mindst mulig intervention i både vinmarker og vinifikation, hvilket gør den til en autentisk afspejlning af Soalheiro’s terroir. Den er intens i farven, udtryksfuld og kompleks og har en tydelig personlighed og karakteristisk profil.