Stauning Destilleri – Skjern, Jylland.
Stauning kan lide og “lege” med sagerne – og dråberne der kommer ud er super spændende 🙂
I denne udgave af Bastarden blandes vinden fra Vesterhavet med “blod” fra Mexicos ørken i denne dobbelt-destillerede rye whisky, der er lagret på gamle mezcal fade. En illegal kærlighedsaffære med en blid og eksotisk eftersmag.
Stauning Bastard en rye whisky, der er brygget på rene vestjyske råvarer, maltet på gulvet i vores destilleri og dobbelt-destilleret over åben ild.
Efter 3 år på nye, brændte amerikanske egefade er whiskyen rundet af med 6 måneders ophold i gamle mezcal fade fra mexicanske Oro de Oaxaca.
Resultatet er et elegant gadekryds af en rye whisky, hvis lige man ej finder andre steder i verden.