Tenute Eméra – Salento, Apulien, Italien.
Navnet er en hyldest til Hemera, den græske gudinde der repræsenterer dagens lys. Men også en hyldest til den antikke græske kultur og en henvisning til vingårdens geografiske placering på den østligste kant af Italien, hvor solen står først op. Tenute Eméra er beliggende blot 5 minutters kørsel fra det Ioniske hav i provinsen Taranto, og er en stor ejendom på ca. 80 hektar, hvoraf næsten 1/2-delen er beplantet med vinstokke.
Salento Zinfandel:
Den dybe farve i denne Salento Zinfandel giver et første praj om, at du her får en rig og intens vin, der byder på fine noter af moreller, modne blåbær, nødder og tobak. Smagen er meget fyldig og lagringen på fad har sikret smagsnuancer, der giver mindelser om kakao, kaffe og vanilje. Eftersmagen er kraftfuld, lang og næsten sødmefuld.