Duncan Taylor & Company en uafhængig aftapper og én af Skotlands største ejere af sjældne whiskyfade med hovedsæde i Huntly i Aberdeenshire. I dag tapper Duncan Taylor forskellige serier fra det kæmpestore lager, og har bl.a. meget sjældne whiskyer liggende fra destillerier, som for længst er lukket og bliver solgt i ’The Rarest Collection’. I dag er Duncan Taylor også kendt for virksomhedens Black Bull-serie af blended skotske whiskyer, Smokin’-serien, som primært udgøres af røgede Islay- og Speysidewhiskies, og Dimensions-serien, som består af whiskies, som mindst er 19 år gamle.
Bag navnet ’The Huntly’, gemmer der sig en fremragende 19-årig cask strength whisky fra det velrenommerede skotske destilleri Balvenie. Her er kun tale om 272 flasker, som alle sammen til gengæld byder på en imponerende aroma af marcipan, røde bær og chokolade. Læg hertil en forholdsvis pikant og let sødlig smag, som byder på noter af mere frugt, måske lidt ananas og mynte i en whiskyoplevelse, som er svær lige at glemme.