Flasket i 2018 og blot en ud af 2000 flasker produceret!
For fire hundrede år siden købte Danmark en lille koloni på Indiens østkyst. Et sted, hvor den besøgende nu, som den gang, mødes af et væld af eksotisk smag, dufte og charme. Vanilje, muskatnød, kardemomme, kanel, anis, koriander og vilde tropiske tranebær dominerer alt, hvad der serveres – også ginnen.
Tranquebar 400th Anniversary gin er skabt for at fejre jubilæet da Danmark annekterede denne skønne perle. Hvis du lukker øjnene, vil smagen og aromaen tage dig med til Indiens syd- og østlige kyster, og de dejlige dråber vil give dig en følelse af stedet.
Aroma: Mild vanilje, kardemomme og appelsinskal skaber en meget fin balance mellem østens varme krydderier og de afrundede citrusolier.
Smag: Citron med kardemomme og vanilje i baggrunden, efterfulgt af koriander og umami fra muskatnød. En stærk og mildt afrundet smag, hvor de varme krydderier balancerer perfekt med de skarpe urter, alt imens der hele tiden ligger en note af vilde tranebær i baggrunden.
Eftersmag: Her dominerer citrusolierne sammen med vaniljen. Med tiden begynder tranebærren og kanelen at melde sig. Alt sammen flot pakket ind og i perfekt balance