Weingut Unterlind – Mosel, Tyskland.
Heiner Bollig er født blandt stejle skifer skråninger, på familiens ejendom Bollig-Prüm, i den lille by
Trittenheim, 30 km sydvest for Bernkastel-Kues. Heiners far overtog ansvaret for sin far i 1977, og Heiner begyndte at hjælpe til i 2007. Fra 2020 overdrages små bider af Trittenheimer Apotheke, Trittenheimer Altärchen, Brauneberger Juffer, Brauneberger Juffer Sonnenuhr og Leiwener Laurentiuslay stille og roligt til Heiner og Veronika, så de fra 2021-årgangen råder over 2,1 hektar riesling. Siden 2013 har Heiner arbejdet i markerne og i kælderen hos Egon Müller på selveste Scharzhof. Hvor han siden 2019-årgangen i en ganske ung alder, har overtaget det fulde ansvar som kældermester. Heiner er tilmed fast inventar i smagspanelet for VDP, hvor han blindsmager Grosses Gewächs i deres spæde stadie, for at sikre at kun de bedste tørre Mosel riesling, kan blive frigivet
som Tysklands fineste tørre vine.
Privat danner Heiner par med østrigske Veronika Lintner, der tidligere har arbejdet som sommelier i Østrig og Tyskland. Da sneen smeltede i foråret 2014, tog Veronika fra Tyrol til Saar, for at arbejde hos Egon Müller. Efter blot et år på Scharzhof som Egons assistent, blev Veronika forfremmet til Commercial Director.
Unterlind Brauneberger Juffer Riesling Kabinett:
Intenst duftende bouquet med gulfrugtet aroma, mirabelle, modne ferskner og kandiseret grapefrugt associationer, også tydeligt blomsternoter af hvid syren.