Vedrenne Liqueur de Cranberry
Tranebærlikøren fra franske Vedrenne er klar, lys rød med et let orange skær og dufter frisk, let syrligt og meget frugtigt. Det er kvaliteter, som går igen i smagen, som ligeledes er særdeles frugtig og også har et let syrligt, meget forfriskende præg. Her er det oplagt at nyde likøren for sig selv over lidt knust is. Men som bestanddel i en Cranberry Martini sammen med gin, frisk citronsaft og rørsukkersirup er den virkelig også værd at bruge sin tid sammen med.