Vina Errazuriz – Aconcagua Valley, Chile.
SYDAMERIKAS BEDSTE PINOT NOIR – PÅ VEJ MOD VERDENSTOPPEN AF PINOT NOIR .
Fra de kølende briser fra Stillehavet og The Humboldt-currant der løber op langs Chiles kyst, produceret Errazurriz i Aconcagau dalen og nærmere bestemt Aconcagau Costa nogle af de mest spændende vine i verdenen pt. Serien består af en Pinot Noir, en Chardonnay og nu også en Syrah fra særligt udvalgte parceller med en helt særlig komposition af jord, klima og knowhow.
Las Pizarras Pinot Noir 2017 er flydende kærlighed i glasset. Ren, smuk og kirsebærfarvet med spillevende aroma fuld af hindbær, rosenblade, myrte og krydderier. Hæld den i glasset ( RIEDEL NEW WORLD PINOT NOIR), vent fem til ti minutter yderligere og oplev lag af våde sten, sødmefulde krydderier og jordbund. Det kølige klima går igen i vinen, som nærmest emmer af fugtig tåge og kalkrig jord. Kompleks og velstruktureret med fine, elegante tanniner, hvor det skiferrige terroir virkelig får lov at shine. En storslået vin, som leverer en lang og vedvarende finish. Aromatisk løftet og ultra-indsmigrende vin
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.
I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.