Wessex Distillery er et familiedrevet destilleri, der ligger i hjertet af Surrey Hills, syd for London. Destilleriet blev stiftet af familien Clark i 2017, med målet om at udvikle en række exceptionelt bløde og smagfulde gin, baseret på planter, frugter og urter der stammer fra det gamle Wessex.
Familien har nøje studeret de middelalderlige beskrivelser af områdets botanik, og har udvalgt planter og urter der giver en ren og karakterfuld serie af gin. Alle familiens forskellige gin bliver destilleret i deres 240-liters kobberkedel ’Toby’.
Den særligt fremstillede Wessex flaske er inspireret af oldtidens apotekerflasker, og er produceret af genbrugsglas. Hver variant har sin egen unikke klare farve. Om flaskens hals, der prydes af den tobenede drage Wyvern, hænger en tro kopi af en sølv-penny med Alfred den Store, konge af Wessex fra år 871 – 899.
Alfred den Store kæmpede i hele sin regeringstid indædt mod de danske vikinger, der havde belejret Sydengland. Nu er Alfred den Store kommet til Danmark, og er klar til at belejre de danske barskabe.
Wessex Wywern Spiced Gin 40,3%
Wessex The Wyvern’s Gin er en førsteklasses London Dry Gin – stærk, fyrig og fyldig med en velafbalanceret blanding af botaniske urter, der tilføres 12 timer før destilleringen.
Smagen er let pebret og varmende, med masser af noter af enebær og en smule lakrids. Sødlige noter af honning, og en let citrus afrunder denne gin perfekt. Det giver en ren og usædvanligt blød gin.
Serveres med en god tonicvand og citron eller en skive rød chili. Skal din drink give ekstra varme skal du tilsætte lidt ingefær.